Wednesday, 24 April, 2024

Anderledes og underholdende aktiviteter i København


københavn rådhus

Skal der ske noget nyt i hverdagen? Vil du gerne underholdes? Skal I holde ferie? Så findes der en perlerække af aktiviteter i København, der helt klart kan anbefales. København er nemlig en by, der rummer uanede muligheder for at blive underholdt, hvad end du er alene eller skal afsted sammen med venner eller familie. Hvad du skal lave, afhænger i høj grad af årstiden, men du får her en række gode bud, der er fantastiske til vennegruppen, familien og dig alene.

Den turistede

Uanset om du bor i København eller ej, kan det være sjovt at se byen med en turists øjne. Led derfor efter aktiviteter i København, som er målrettet turister. Start med et købe en guide til turistattraktioner eller gå på nettet og find de 10 mest populære turistattraktioner. Det kan for eksempel være en kanalrundfart, en slentretur på Nyhavn, besøg på Amalienborg, gå en tur op i Rundetårn, tage et smut hen i Marmorkirken og shop amok på Strøget.

Det kan være helt specielt at opleve København fra en turists perspektiv, og særligt hvis du bor og lever i København. Her vil du sjældent se byens fantastiske arkitektur og de mange gamle historiske bygninger, fordi du cykler forbi dem hver eneste dag.

Den aktive

Én af de mere populære aktiviteter i København involverer, at du er aktiv. Det er nemlig ekstremt populært at klatre, og der er mange forskellige muligheder for at klatre i København. Der findes flere forskellige klatrehaller, hvor du kan booke en instruktør, som kan hjælpe dig med at komme op i højderne.

Du kan dog typisk også kaste dig over bouldering alene. Bouldering er en klatreform, der foregår mere horisontalt end vertikalt, og hvor du bliver udfordret på teknik og styrke, snarere end at udfordre din eventuelle højdeskræk.

I kan også leje en båd og sejle ud i Københavns mange snirklede kanaler. Her kan I tage lækker mad med og nyde hinandens selskab omringet af en stor bid af Københavns arkitektoniske historie.

Derudover kan I også lege løbehjul og tage på udflugt ud i Københavns mange kringlede kroge og finde nye og hidtil ukendte åndehuller, caféer og bygninger.

Den konkurrenceprægede

Af alle aktiviteter i København er Escape rooms én af de mest populære. Her inddeles I i to hold og lukkes inde i hvert jeres rum. Det er ikke en klaustrofobisk oplevelse, bare rolig. Rummene er store og lyse, og i al sin enkelthed går konkurrencen ud på at komme først ud af rummet. Undervejs skal I løse en række gåder, og det handler om at være både opfindsom, kreativ, snu og logisk for at komme først.

Rummene har forskelligt tema, og I vælger selv ved bookingen, hvilket tema I gerne vil have. Eksempler på temaer for Escape rooms er for eksempel mord, laboratorie og røveri. I arbejder på tid, og I vil blive guidet undervejs over en højtaler i hvert rum. Det hold, der først kommer ud, har vundet.