Thursday, 28 March, 2024

Når cykling er en livsstil


cykelstyr

For de fleste er cyklen blot et transportmiddel, der skal fragte én fra A til B. Der betyder udstyr ikke nødvendigvis det store. Så længe dækkene holder luft, og kæden ikke konstant falder af, er alt godt. Men for andre er udstyr næsten en forlængelse af ens personlige udtryk. Samtidig er det ikke kun spørgsmål om smag. Det drejer sig også om, at udstyret holder til strabadserne. Fx ved downhill er det vigtigt, at cykelstyret holder. I den situation er det rigtig vigtigt, at man ikke gå ned på udstyr. For så går man virkelig ned!

Alle kan få brug for et nyt cykelstyr

Man kan fx få brug for et nyt cykelstyr til mtb, racer og hverdag. For selvom det ikke går i fuld fart nedad, så er et cykelstyr naturligvis en uundværlig del. Medmindre man kører på en ethjulet cykel.

cykling

Hvad er dine behov?

Cykelstyr fås i mange udformninger alt efter, hvilket behov det skal dække. Hvad forestiller du dig, din cykel skal kunne? Hvad er vigtigt? Hvad ville blot være gejl?

Gedebukkestyret

Det særlige bukkede styr, som gedebukkestyret, er især velegnet til de lange ture. Det er ikke kun egnet til racercykler. Den er også god til eksempelvis kraftigere allround cykler, som bruges på lange cykelferier. Fordelen ved gedebukkestyret er, at du kan skifte position under turen. Hvilket er godt for blodomløbet i hænder og arme.

Styr til mountainbike

Her er der et kæmpe udvalg. Både hvad pris, størrelse og materiale angår. Tendensen inden for mtb cykelstyr er, at de bliver bredere og bredere. Dertil ser man også, at nye styr til mtb hæver sig fra midten og ud til styrets ender.

Materialet

På de forskellige webshops kan man også vælge mellem flere slags materialer. Typisk er det lavet af aluminium. Det er også det billigste. Hvis du ser på hylden over, så er det cykelstyr af carbon, du skal gå efter. Carbonstyr er en del lettere, men det er prisen til gengæld ikke. Men igen. Hvis din cykel fortjener et carbonstyr, hvorfor så gå på kompromis?

Specialstyr til almindelige cykler

Det er også muligt, at du på din ganske almindelige citybike tilbagelægger mange kilometer om dagen. Er det tilfældet, kan et såkaldt multistyr være løsningen. Ligesom gedebukkestyret giver multistyret mulighed for at ændre position i løbet af turen. Det kan være et kærkomment afbræk med over en time til og fra arbejdet.

Styrbånd og håndtag er ikke inkluderet

Køber du det rigtige styr i forhold til dine behov, så får du som regel bare et cykelstyr. Dvs., der ikke følger ting som styrbånd eller håndtag med. Det er derfor en god idé også at forholde sig til den del, når du er i gang med at købe ind. Med styrbånd og/eller håndtag sikrer du dig et meget bedre greb om cykelstyret. Det kan også tage noget af rystelserne, hvis terrænet er ujævnt. Derudover kan styrbånd eller håndtag være med til at sætte dit eget personlige præg på din cykel.